• at blive sin egen bedste ven

Det moderne liv i Vesten er præget af velstand, overflod, stor individuel frihed samt et væld af valgmuligheder. Alt dette har dog en bagside i form af øget stress og følelser af rodløshed og ensomhed. Hertil kommer, at mange mennesker lider under en lav selvværdsfølelse, udsætter sig selv for en destruktiv selvkritik og er under et konstant pres for at ”forbedre” sig selv.

I denne workshop vil vi undersøge muligheden for en venligere attitude til os selv. Når vi tillader lidt mindre gøren og lidt mere væren, blødgøres vores indstilling til os selv. Det giver mulighed for at være med det, som er – til at være omsorgsfuldt med sig selv. Fra en sådan indstilling kan konstruktiv forandring fødes.

Underviser: Martin Guldberg

Martin Guldberg har med udgangspunkt i såvel erfaringer fra sit virke som sanger /skuespiller samt leder lavet workshops for personalegrupper omkring teambuilding, stresshåndtering, mindfulness, kommunikation og kreativitet. Han er Certified Kripalu Yoga Teacher fra Kripalu Yoga and Health Center i Massachusetts, USA. Herudover er han cand. phil. i Musikvidenskab og har en MA Vocal Performance samt en MA Vocal Pedagogy. Martin Guldberg er studielektor på Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet.