Syngespil / musical for børn.
Tekst, musik og scenografi: Martin Guldberg
Førsteopførelse på Den Ny Opera i 2000. Herefter turné til teatre og skoler i Danmark.
Iscenesættelse: Helge Reinhardt.
Sangere: Pernille Tommerup (sopran), Ole Justesen (tenor) og Martin Guldberg (baryton).
Efterfølgende turnéer i 2001, 2002, 2004.
Ny turné i 2007 og 2008 (med Henrik Ganzel som tenor).
I alt mere end 100 opførelser.
Pernille Tommerup (Dronningen / Innocentia) og Martin Guldberg (Kongen) med deres lille nyfødte.
_____________________________________________________________________________________________________________
Fra teaterprogrammet ved 2007-opførelserne (landsturné produceret af Den Ny Opera):
RUMLESKAFT
– en musical for børn
Musicalen ”Rumleskaft” er skrevet til Den Ny Opera i 2000. Forestillingen er bygget over det velkendte folke-eventyr af samme navn, og ligesom flere af de øvrige forestillinger i Den Ny Operas børneprogram forsøger også ”Rumleskaft” at introducere klassisk musikdramatik for børnene i en handlingsmæssig kontekst, som de kan leve med i og forholde sig til.
”Rumleskaft” er en klassisk musical forstået på den måde, at den rummer flere musikalske genrer, som tages i anvendelse, alt efter hvor de passer ind i forhold til handlingen og rollernes person-karakteristik. Som der er tradition for i den klassiske musical og i syngespillets verden er der talt dialog, og musikken og sangene i stykket indgår enten i den fortløbende handling eller uddyber en følelse hos en af personerne på scenen. Som et særligt krydderi er der i ”Rumleskaft” anvendt flere musikalske citater fra navnlig den klassiske musiks verden, men også fra populærmusikken. Der er f.eks. flere finurlige og morsomme henvisninger til bl.a. Schuberts lieder, men også citater fra f.eks. dansk revytradition m.m. Dette giver et ekstra lag for det voksne publikum, som måske kender til de værker, der citeres.
”Rumleskaft” er historien om den fattige og jævne møller, der har en stærk tilbøjelighed til at prale – faktisk så meget, at sandheden ofte bliver lidt for fordrejet! Således går det til, at han fortæller kongens minister, at hans skønne møllerdatter kan spinde hø til guld. Hun må nu bevise dette, og lykkes det ikke for hende, må både hun selv og hendes fader miste livet.
Møllerdatteren formår naturligvis ikke at spinde høet til guld. Men en underlig mandsling dukker op og tilbyder at gøre arbejdet for hende – dog på betingelse af, at hun vil give ham det første drengebarn, hun føder! Hvad der følger, er et eventyr med drama, spænding, uhygge – og naturligvis til slut: forløsning.
MEDVIRKENDE
Møllerdatteren: Pernille Tommerup
Rumleskaft: Henrik Gantzel
Prinsen: Martin Guldberg
Ministeren: Henrik Gantzel
Mølleren: Martin Guldberg
Iscenesættelse: Helge Reinhardt
Scenografi: Martin Guldberg
Kostumier: Agnethe Vestergaard
Paryk: Carmen Hair v/ Annegrethe Nyland
Teknik: Carsten Simonsen
Lydstudieteknik: Tiny Tracks Sound Production
Lysdesign: Carsten Simonsen
Scenografisk værksted: Esbjerg Produktionsskole
Teatermalere: Carlsson (kulisser, ”marmor” m.m.)
Alice Mikkelsen (bagtæppe, ”gulv” m.m.)
Turnéledelse: Carsten Simonsen
Administration: Laila Ibsen
Tekst og musik: Martin Guldberg
Tak til Foreningen Victor, Claus Sørensens Fond, Kulturministeriet og Esbjerg Kommune for økonomisk støtte til denne opsætning.
Leave a Reply