For nylig hørte jeg en morsom historie: To isbjørne går gennem en ørken. Den ene isbjørn udbryder: ”Hold op, hvor må der være glat her”. Den anden spørger: ”Hvorfor tror du det?” ”Jo”, svarer den første, ”se selv, hvor meget sand, de har strøet”.
Historiens pointe er naturligvis, at vi ser verden gennem et filter. Og hvert menneske har sit eget karakteristiske filter. Ganske vist er en del af de filtre, vi oplever verden igennem, ikke så forskellige fra de, som andre mennesker med samme kulturelle baggrund som os ser igennem. Men vi præges af det liv, vi har levet, af vores familiemæssige baggrund, af vores fag m.v. og ser således verden på en subjektiv måde.
Det fortælles, at nogle opdagelsesrejsende i Afrika i begyndelsen af 1900-tallet havde taget europæisk musik med på en rejsegrammofon. De spillede Beethovens 5. symfoni for nogle indfødte, som ikke kunne forstå, at musikken blev ved med at gentage sig selv. De lyttede nemlig helt primært til rytmen, og Beethovens 5. symfoni lever i høj grad af de melodiske variationer, som de indfødtes ører ikke var indstillet til at afkode.
Mange misforståelser og stridigheder skyldes forskelle i vores måde at se verden på. Tænk blot på nogle af de kliché-fyldte vittigheder om mænds og kvinders forskellige tilgang til livet, interesser, bilkørsel etc. Disse har en klar kulturel baggrund, men bunder måske også i biologiske forskelle. Måske nogle konflikter kan undgås, hvis vi erkender, at der er mange andre måder at se verden på, end vores?
Recent Comments