KÆRLIGHED TIL MUSIK
For nylig hørte jeg Beethovens 7. symfoni dirigeret af Celebidache. Musikken var så smuk og rørende, og jeg blev fyldt med taknemmelighed for den gave, musikken er. Hvem gav mig den?
Mine forældre var ikke i udpræget grad interesseret i klassisk musik. Ganske vist lagde min mor ind imellem lidt wienervals og operette på grammofonen, men ellers var det mest slagere, der fangede hendes interesse – og min.
Men min bror interesserede sig brændende for klassisk musik. Fra morgen til aften lyttede han til værker af Bach, Händel, Vivaldi, Haydn, Mozart, Beethoven, Chopin, Brahms m.fl. Det var ikke en musik, jeg interesserede mig synderligt for. Jeg syntes, at klassisk musik var for særlinge.
Da jeg var 18 år gammel, forærede min bror mig en indspilning af Schuberts ”Winterreise”. Sangeren hed Fischer-Dieskau, og min fascination af hans stemme fik mig til at interessere mig for klassisk sang. Da jeg to år senere begyndte jeg at studere musik på Aarhus Universitet, gik det op for mig, at jeg allerede kendte de værker, vi skulle beskæftige os med. Min bror havde nemlig spillet dem dag ud og dag ind igennem min opvækst. Og jeg opdagede, at jeg havde en stor kærlighed til denne musik. Den var allerede en naturlig del af min verden.
På den måde var min bror med til at vække min kærlighed til musik. Hans fornemmelse for musikkens dybere væsen og hans kærlighed til den klassiske musik var en inspiration. Og der er ikke meget, der inspirerer på samme måde, som dybfølt og ægte engagement.
Recent Comments