Før Columbus var der blandt mennesker en udbredt tro på, at jorden var flad. Denne forestilling skabte stor angst hos søfolk, når de kom langt væk hjemmefra, idet de var bange for at sejle ud over jordens kant og falde ned i en afgrund. Columbus kunne dokumentere, at jorden ikke er flad, men derimod rund, og i dag er der næppe nogen, der er bange for at sejle ud over jordens kant.

Gennem tiden har mennesket haft forskellige forestillinger om, hvordan verden og livet er struktureret. Disse forestillinger og tankestrukturer har affødt bestemte holdninger til virkeligheden – også selv om de ikke nødvendigvis var sande. I tidligere tider troede man, at stjernerne var fastholdt på himlen af krystal-fatninger, som de var indsat i. Da astronomerne fremsatte tanker om, at dette ikke var sandt, gjorde det mange mennesker angste. Man var slet og ret bange for, at stjernerne ville falde ned i hovedet på folk, nu hvor det havde vist sig, at de ikke sad fast på himlen, således som man havde forestillet sig det.

Det er let med den viden vi har i dag at le ad sådanne forestillinger. Vi ved bedre. Vi har en viden om universet, som tidligere tider kun drømte kunne være mulig. Ikke desto mindre må vi formode, at der er meget, vi endnu ikke ved. Deraf følger, at også vi har en mængde forestillinger, som ikke er reelle, og at vores uvidenhed fører til ubegrundet angst. Spørgsmålet er blot, hvori vores vildfarelser består. Hvilken viden mangler vi for at turde slippe vores angst for livet?