AT GIVE SLIP

Livet er en konstant forandringsproces. Alt i denne verden synes at fødes, udfolde sig i større eller mindre grad og herefter dø. Døden giver plads til en ny fødsel, og processen kan repeteres – igen og igen.

Det er dybest set ikke muligt at holde fast i livet. At holde fast er at stritte imod livets naturlige processer – imod livets naturlige udfoldelse. Alligevel kender vi nok alle til det at holde fast og til at stritte imod forandring. Selv når den livssituation, vi befinder os i, ikke er specielt lykkelig, viger vi ofte tilbage i forhold til forandring. Vi er trods alt tryggere ved at være i det, vi kender, end ved at kaste os ud i noget nyt og ukendt.

En sådan angst bunder i en manglende tillid til livet. Og denne manglende tillid har ofte sine rødder i oplevelser af svigt. Det er der ikke noget usædvanligt i. Langt de fleste af os har haft sådanne oplevelser af, at vores åbenhed og tillid ikke er blevet gengældt. Og det har afskrækket os fra den åbenhed i forhold til livet og omverdenen, som tillid er et udtryk for. Vi bevæger os derfor gennem livet med et skjold i håb om, at vi kan skærme os ved ikke at risikere os selv. Vi holder fast.

Men livet synes at ønske, at vi skal åbne op. Og det vil blive ved med at banke mod vores skjold i håb om, at det splintres, så vi kan leve mere fuldgyldigt. Ultimativt er vi tvunget til at give slip – om ikke før, så når vi dør. Så vi kan ligeså godt allerede nu øve os i tillid og mod til at give slip og overgive os til livets levende strøm.