– et koncertforedrag med levende eksempler
I dette koncertforedrag gennemgår Martin Guldberg musicalens historie og særlige karakteristika. Undervejs krydres gennemgangen med levende fremførelser af sange fra udvalgte musicals, som illustrerer både udviklingen i musicalsgenrens indhold, skiftende måder at bruge stemmen på og musicalgenrens stilistiske udvikling.
Eksemplerne tæller en perlerække af kendte sange som f.eks. ”Oh, what a Beautiful Morning”, ”Edelweis”, ”Some Enchanted Evening”, ”If I were a Rich Man”, ”Can You Feel the Love Tonight”, ”Empty Chairs at Empty Tables”, ”Stars”, ”On the Street where You Live” m.fl., og der vil også være sange fra danske musicals, f.eks. fra Kaj Normann Andersens ”Mød mig på Cassiopeia” og Sebastians ”Cyrano”.
Sanger og foredragsholder: Martin Guldberg
Pianist / akkompagnatør: Mats Rudklint
Martin Guldberg er sanger, manuskriptforfatter, komponist m.m. Han er cand. phil. i Musikvidenskab og studielektor på Aarhus Universitet. Han har en MA i Vocal Performance, en MA i Vocal Pedagogy og har bred erfaring både som foredragsholder og som sanger med engagementer indenfor såvel opera, operette og musical som lied, romance og oratorium. Fra 1999-2009 var Martin Guldberg leder på Den Ny Opera, hvortil han også skrev adskillige musical- og operette-forestillinger for børn.
Mats Rudklint er uddannet klassisk pianist. Han er særdeles aktiv som akkompagnatør, men har også andre musikalske roller, f.eks. som kapelmester i “Wienerensemblet” og med musikalske foredrag, hvor han fremfører soloklaverstykker. Mats Rudklint har gennem en lang årrække været fastansat som pianist og underviser ved Esbjerg Højskole og har i øvrigt bred erfaring som underviserbåde i kursussammenhæng, på højskoler, som foredragsholder og som klaverpædagog. Mats Rudklint har udgivet to CD’er med romantiske klaverstykker.
Kontakt: martinguldberg@gmail.com eller telefon 27 12 27 36
For yderligere information: se www.martinguldberg.dk
Recent Comments