Sanger med mere...

Month: September 2015

DER VAR SIKKERT STJERNESKÆR

Så blev også den officielle version af Hans Thimes salmen, “Der var sikkert Stjerneskær” færdiggjort, og den er nu udkommet på KLANGHEIM RECORDS, (Martin Guldberg, baryton; Rasmus Grønborg, piano).

Optagelsen er fra 2009 (hvis jeg husker rigtigt). Den blev fundet frem (sammen med 3 andre indspilninger, vi lavede) for et halv års tid siden, og de fire salmer bliver nu udgivet inden udgangen af 2015. Vi mangler altså den officielle udgivelse af de sidste to, men det varer ikke længe, inden de – ligesom denne – kan købes online på f.eks. iTunes, Google Play, Amazon etc.

“Der var sikkert Stjerneskær” er en børnesalme, som med sans for de detaljer, et barn typisk lægger mærke til, beskriver den første julenat i Bethlehem.

Vi har tidligere lagt en foreløbig version af indspilningen ud på youtube, men dette er det endelige resultat.

Lyt til sangen her:

 

KLANGHEIM RECORDS 2015

Optaget i Musikhuset Esbjerg 2009.

Martin Guldberg, baryton

Rasmus Grønborg, piano

Tekst og musik: Hans Thimes

En Solsort under et Fyrretræ

“NYE SANGE MED BRASK OG MED BRAG” – SALME AF HANS THIMES

Hans Thimes, som kendte til både livets lyse og livets mørke sider, skrev en del salmer. For mange af os, der kendte Hans Thimes, var det måske lidt af en overraskelse, at han også var salmedigter. Hans tekster afspejler dog netop den brede erfaring, han havde med menneskelivet, og bærer også ind imellem præg af den finurlighed, som var kendtegnende for ham – en finurlighed man også finder i hans humoristiske tekster og sange til f.eks. Stand-Up-duoen “NOF og Thimes” samt andre af hans udgivelser. Salmeteksterne er dog dybt forankrede i den kristne, lutherske livsforståelse, og Hans Thimes skrev tilmed selv melodierne til sine salmetekster.

Hør et eksempel på en af salmerne herunder, hvor Martin Guldberg og Rasmus Grønborg har indspillet “En Solsort under et Fyrretræ”. Linket er til youtube, og sangen kan høres der og via Spotify og Apple Music eller købes i f.eks. iTunes, Google Play etc.:

 

KLANGHEIM RECORDS 2015

http://www.klangheim.com/klangheim-records

Martin Guldberg, baryton

Rasmus Grønborg, piano

© 2025 Martin Guldberg

Theme by Anders NorénUp ↑